Tilsynsrapport
Institutionens navn:
Thorlund Naturbørnehave- og vuggestue
Dato for tilsynsmødet:
13. marts 2017
Daginstitutionschef:
Merete Villsen
Pædagogisk konsulent:
Birgitte Rønnow
Institutionsleder/skoleleder
Søren Falsig
Teamleder/afdelingsleder
Lone Merete Thorup
Bestyrelsesformand:
Susanne Bøgelund
Bestyrelsesrepræsentanter:
Susanne Bøgelund
Arbejdsmiljørepræsentant:

Andre relevante medarbejdere:
Bettina Lindkvist – pædagog
Naja Tuffs – pædagog
Bente Jensen – Pædagog medhjælper

Den pædagogiske konsulents sammenfatning af tilsynet
1. Fokuspunkter/udviklingsområder det kommende år:
Førstehåndsindtryk
Der er 8 vuggestuebørn og 15 børnehavebørn – 2½ voksen tilknyttet hvert sted
Thorlund Naturbørnehave og Vuggestue fremstår som et rart og dynamisk sted, hvor både personale og børn signalerer trivsel, tryghed, overblik, kendte og rolige rammer og stukturer. En gruppe førskolebørn har en særlig gruppe indenfor, hvor de sammen med en pædagog øver specifikke kompetencer. Gruppen er på 4 børn og der er god stemning og koncentration. De 8 vuggestuebørn er på legepladsen sammen med 2 voksne – det er koldt men børnene leger ude og er i aktivitet. Et barn på ca. 10 mdr. er lige startet og bliver båret af pædagogen og er ved at blive introduceret til vuggestuen. En gruppe børnehavebørn løber og leger med en voksen og et par drenge henvender sig til mig og fortæller om hvordan de bruger skoven. De voksne følger børnenes initiativ på legepladsen. Generelt er børnene meget ude og der er en fantastisk legeplads med rig mulighed for udfordringer, sanseindtryk, afsides legesteder m.m. Udelivet er den pædagogiske arena.
Under spisning i vuggestuen og i børnehaven lægges der op til at børnene følger de rutiner, rammer og strukturer som de voksne har sat før, under og efter måltidet.
Arbejde med og omsætning af PHP
Personalet viser i både konkrete handlinger planer for pæd. praksis og når jeg taler med dem om den pædagogiske praksis, at der er god overensstemmelse mellem den daglige praksis og de nedfældede mål i de pædagogiske handleplaner.
Motiverende og differentierende læringsmiljøer:
Der er både læsekrog og høvlebænk, så forskellige læringsstile tilgodeses. Naturen er en naturlig del af hverdagen både i leg og læring. Temaer om fugle, se på, undersøge, tegne og lave foder. Besøg af Gludsted børnehave og en skov-heks udefra. Billedstøtte og samtale om dyr og andet – røre, se, lytte og lege med kendte kammerater og skabe nye fællesskaber.
Der er truffet et bevidst og begrundet valg om hvilke legeaktiviteter der kan være i gang lige inden spisning – rolige aktiviteter som ikke kræver oprydning.
Bevidsthed om at sidde fælles og sige ”spiseremsen” og vente på alle som om børnegruppen er 0-2 år.
Forældresamarbejde og forældreinvolvering
Der gives udtryk for at der er et tæt og positivt forældresamarbejde. Forældrene involveres i det daglige arbejde i form af krav om deltagelse 2 dage om året. Nogle forældre anvendes som vikarer.
Forældre omtales som en naturlig del af institutionens hverdagsliv
Sammenhænge:
Der er strukturer for arbejdet med Hjernen og hjertet, der er et tæt samarbejde med forældre og dagligdagen i institutionen. Flest børn går videre i eget skoletilbud, hvorfor særligt fokus på sammenhænge er givet i fælles rammer, fælles legeplads, fælles mødefora ml. personale og fælles personalerum.
Et barn skal gå i lokal folkeskole og der er taget højde for at arbejde med overlevering.

Rammer og organisering:
Grupperummene er praktisk opdelt, Der er ikke meget plads indvendigt og der tages højde for at bruge andre lokaler, når det er muligt. Fx inddrage skolen. Det er nødvendigt at være kreativ for at støjniveauet ikke bliver en belastning.

Faglig fordybelse og sparring foregår løbende på møde, hvor det tilsigtes at have tid og rum til refleksion var at afklare mindre praktiske aftaler i andre fora.

Faglig ledelse
Høj faglig refleksion. Stor overensstemmelse mellem det sagte og den daglige praksis. Teoretiske overvejelser fra den brede personalegruppe

Socialmobilitet
Godt samarbejde med samarbejdsparter fra IBK. Inddrager alle relevante faggrupper, psykolog, tale, familierådgivning m.fl. Let tilgang, god opfølgning på tiltag vedr. fx sprog, adfærd.
Handler i forhold til børn med særlige behov – er bevidst om handlemuligheder og ser egne muligheder og ansvar for at sikre udvikling til alle børn.

2. Selvvurdering: Er der overensstemmelse mellem jeres forventninger til indholdet og dialogen på tilsynet, eller er der noget, vi ikke er kommet omkring?
Meget tilfredsstillende sammenhæng mellem både tilsynet ved den pædagogiske konsulent og tilsynsmødet med bestyrelsen og dagtilbudschefen

3. Anbefalinger:
Hvilke anbefalinger er der til institutionen:
• Tilsynsrapport på hjemmesiden
4. Henstillinger:
Hvilke henstillinger er der til institutionen:
Ingen

konsulentens/daginstitutionschefens opfølgning på evt. henstilling:

5. Dagsorden til tilsynsmødet
• Samarbejde med forældrene: Hvad lykkes i særlig godt med?
• Hvordan sikrer vi, at vi får viden om nye tiltag i IBK?
• Herunder kurser, fyraftensmøder m.v.
• Drøftelse af Tilsynsmodellen – holde fast –fundet et leje, som hænger sammen med læreplanerne – Hvad byder fremtiden på?
• Drøftelse af dokumentation, evaluering og systematik
• Hvilket omfang skal det have
• Hvad er vigtigst for at opfylde målene for kvalitet i dagtilbuddet
• Hvordan skaber vi mening i dokumentation og evaluering?
• Hvordan tilrettelægger vi en hverdag, så ressourcerne bruges bedst muligt?
Fremadrettede ønsker om samarbejde
• Fastholde de gode samarbejdsrelationer
• Fælles kompetenceudvikling
• Besøg af de socialfaglige medarbejdere