Tilsynsrapport for Friskolen i Thorlund, skolekode 625005. Udarbejdet april 2017 af certificeret tilsynsførende Peter Astorp.

Tilsynsbesøg: 12. januar og 31. marts.

 

 

Denne tilsynsrapport er udarbejdet i henhold til ”Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.” (LBK nr. 665 af 27/6 2005) § 9, stk. 2.

 

Tilsynet ved en friskole er delt ud mellem forældre, bestyrelse, skoleleder og den eller de tilsynsførende, der er valgt på skolens generalforsamling.

Det overordnede formål med tilsynet er at sikre, at skolens almindelige virksomhed og undervisning står mål med folkeskolens virksomhed og undervisning.

Forældretilsynet foregår ved, at man som forældre tager del i og interesserer sig for barnets skolegang, kommer jævnligt på skolen og deltager i skolens liv med forældremøder, samtaler, klasse -arrangementer, skolefester og øvrige arrangementer ved skolen, herunder naturligvis skolens generalforsamling.

Den valgte tilsynsførende skal særligt fokusere på, om elevernes undervisning i dansk, regning/matematik og engelsk samt skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Endvidere har det i de seneste år været således, at en tilsynsførende ved en friskole skal være certificeret af Undervisningsministeriet.

 

Siden generalforsamlingen sidste år er der igen sket ændringer af lovgivningen omkring tilsynet på de frie skoler.

Det betyder blandt andet, at en tilsynsførende højst må føre tilsyn ved en skole i sammenlagt 6 år af en 11 års periode. Denne bestemmelse træder i kraft 1. januar 2018 og betyder derfor, at jeg højst kan føre tilsyn med Friskolen i Thorlund frem til denne dato.

I den nye lov står også, at den tilsynsførende skal orienteres om, hvorvidt skolen har modtaget donationer på mere end 20.000 kr. I givet fald skal donor og beløb oplyses. Jeg har ikke modtaget oplysning om noget sådant.

 

Jeg har i dette skoleår som nævnt i overskriften besøgt skolen to gange. Det har været to meget forskellige besøg, der rigtig godt illustrerer den alsidighed, der er i skolens undervisning. Den første gang var nemlig en ”almindelig” skoledag med skemaopdelt timeplan, og den anden var afslutningen på en uges arbejde med Oceanien.

 

Skoledagens indledning med morgensangen, fælles beskeder m.m. er en vigtig del af det fælles liv. Alle får set hinanden, hvem mangler evt., hvem ser ud til at være lidt træt, eller……..

 

Og så går alle ud til læsebåndet, hvor roen fra morgensangen forlænges og skærper opmærksomheden på, at skoledagen nu er begyndt.

 

I mellemgruppens matematiktime arbejdes der med målestoksforhold. Hvor meget er 1 cm. i virkeligheden, når målestoksforholdet er 1:100? De fleste fanger det rimelig hurtigt og får tegnet ind på den plan over Veronikas værelse, som de har fået udleveret. Der skal flyttes om, og kan sengen nu stå der, hvor den skal, eller er det nødvendigt at stille den et andet sted?

Det kræver omhyggelighed at få lavet pæne tegninger, og nogle gange må der viskes ud for at få det hele til at lykkes.

Der er en god stemning med en tilpas arbejdsuro, og der er passende hjælp til de elever, der har brug for det.

 

Storegruppen arbejdede med klimazoner og plantebælter og var meget optaget af det. Det er også spændende at lære om sammenhængene mellem klimaet og de forskellige planter, om hvorfor noget hedder kystklima og noget andet er fastlandsklima. Der var gode spørgsmål og gode forklaringer, og hele tiden en god nysgerrighed over for stoffet.

 

Minigruppen var nået til bogstavet ”f,” og der går hurtigt sport i at finde ”f – ord” på det udleverede ark. I den alder er noget af det bedste dog at få lov til at farve bogstaverne og se, om man kan holde sig inden for stregerne.

 

Tegninger af familierne i engelsktimen i lillegruppen giver hurtigt meget at tale om: Hvor mange personer er der, hvor mange af hvert køn, hvilken hårfarve har de, hvilken farve tøj har de på? Mange, men enkle spørgsmål, der giver anledning til at høre mange ord på engelsk, og nogle af dem sætter sig fast fra gang til gang, så de bliver en del af det aktive ordforråd. Der kan skabes megen god undervisning ved at tage udgangspunkt i en kendt virkelighed, og det var denne time et fremragende eksempel på.

 

Lillegruppen havde samme dag dansk, hvor de var delt i to hold. Det ene hold arbejdede individuelt med skriftligt arbejde, og den anden halvdel spillede – legede – læste – lærte. Og en sjov øvelse, hvor de skiftevis skrev på ryggen af hinanden. Det kræver både koncentration og fortrolighed, og elevernes indgående kendskab til hinanden gjorde, at der ofte blev gættet på det rigtige ord, inden kammeraten var færdig med at skrive.

 

Ved morgensangen i marts var der en far på besøg på skolen. Han fortalte om, hvordan det er, når der er problemer med ens nyrer. Alle eleverne var meget optagede af at høre om det, og mon ikke nogle af de ældste efterfølgende kunne tænke lidt over, hvor meget lettere livet er, når kroppen fungerer?

Det er godt og ret trygt at høre om sådan nogle ting, når det kan fortælles af en, man kender, og som helt tydeligt lever godt med det.

 

Afslutningen af ”kontinent – ugen” med Oceanien var spændende at overvære.

Storegruppen havde fremlæggelse for klassen, og det var tydeligt, at eleverne var spændte. Enkelte var helt klart på ”hjemmebane” og nød rampelyset, mens andre gik mere forsigtigt frem. Fremlæggelserne fik fin respons fra de andre elever, og efterfølgende små fif til evt. at gøre det endnu mere levende.

Jeg var så heldig at opleve to af de samme fremlæggelser senere, da de store elever kom på besøg ved minigruppen og gentog deres ”optræden.”

Det var meget fint at se især den ene fremlæggelse, hvor de gode råd fra klassefremlæggelsen var blevet brugt på den rigtige måde. Det var en stolt dreng, der mærkede, hvordan han var blevet bedre og også mindre nervøs. Godt gået,  – og det fik jeg heldigvis også fortalt ham.

At fremlægge et stof, man har arbejdet med og selv formuleret og arrangeret, er en fremragende måde at afslutte et forløb, og for mig at se, er det virkelighedens prøve. Tænk at kunne få lov til at fortælle noget man har sat sig godt ind i, for nogle klassekammerater eller yngre elever, der samtidig lærer noget, de ikke vidste i forvejen!

 

Da det var fredag, var fællesspisningen udendørs, og køkkenet havde lavet mad, der let kunne indtages stående, og som samtidig gav lidt varme på den halvkolde forårsdag. Hyggeligt.

 

 

Som det fremgår af ovenstående er det tydeligt for mig, at eleverne på Friskolen i Thorlund får en god, faglig og saglig undervisning i alle skolens fag. Desuden er det i hverdagen meget let at få øje på, at de centrale punkter i skolens formål om nærvær, gensidig respekt, trivsel og dannelse tages alvorligt af alle.

 

Det faglige niveau i undervisningen er helt på højde med, hvad der kan forventes på tilsvarende klassetrin i folkeskolen, og der etableres undervisningsmiljøer der gør, at hver enkelt elev får de bedste muligheder for at tilegne sig stoffet. Det er således min vurdering, at elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk kan stå mål med, hvad der almindeligvis forventes i folkeskolen.

 

Undervisningssproget på skolen er dansk, naturligvis undtaget i sprogundervisningen, og eleverne bliver på bedste vis forberedt til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

 

Jeg oplever fortsat skolens personale som meget positive og engagerede voksne, der i fællesskab arbejder på at skabe den bedst mulige skole for eleverne, og det er som tilsynsførende en stor fornøjelse at komme på skolen.

 

 

Med venlig hilsen

 

Peter Astorp

Tilsynsførende